Lena Hansen Tabt 36 kg.

Søndergade 53C - 8783 Hornsyld

Ny livsstil:

Spis dig sund og glad

med Sense, lækker mad med hjerte og fornuft!

Åbent for alle:

Mandag fra 13.00 til 19.00

Onsdag fra 10.00 til 19.00


Eller efter aftale   -   Mobil: 40 81 89 94

Lena Hansen har tabt 36 kg.

Min rejse gennem mit vægttab.


Jeg hedder Lena Hansen er 61 år, og har siden mine unge dage kæmpet med vægten. Jeg har tit været på

kur, hvor jeg har spist mindre . På de fleste kure spiste jeg ikke morgenmad. Havde to madpakker med, en til

kl. 9 og en til kl. 12. Hver pakke bestod af to halve skiver rugbrød, en med hamburgerryg og en med ost,

dertil en tomat, Den varme mad blev reduceret i mængde. Har også prøvet letigen. Fik altid gode resultater.

Den sidste gang jeg var på kur, prøvede jeg for første gang at spise mere. Udover det jeg spiste på andre

kure spiste jeg denne gang brød med ost til morgenmad ved 05.15 tiden, derudover spiste jeg en dåse

ananas tern i løbet af arbejdsdagen, og drak masser af dansk vand med citrus. Resultatat blev minus 23 kg

på 3 mdr. Men desværre kom det hele og mere til også på igen denne gang. Set i bakspejlet, har jeg nok

altid spist for lidt ordentligt mad, og for meget af de søde sager.


En tirsdag aften i 2013, står jeg sammen med en kollega og får en cigaret, inden vi skal hjem. Kollegaen

fortæller hun havde talt med vægtkonsulenten i vores by, og at hun ville derhen dagen efter. Hun spurgte om

jeg ville med. Jeg foralte hende at det vidste jeg ikke rigtig, da mit hovede også skulle være med, hvis jeg

skulle tabe mig. Vi aftalte at jeg ville give hende besked næste morgen. Jeg tænkte meget på det, og

besluttede at tage med, om ikke andet så for at høre om det. Vi kommer derned, og hvad der sker ved jeg

egentlig ikke. Tror mit hoved må være kommet med, for jeg havde pludselig meldt mig ind, inden jeg havde

hørt om det. Nå men så skulle der også ske noget, nu jeg havde betalt. 


Jeg startede så på kostomlægning 2 oktober 2013, ved vægtkonsulenterne. Puha jeg synes det var svært.

Jeg var først vant til at få noget at spise når jeg var mødt på arbejde, nu skulle jeg til at spise 3

hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Hovedmåltiderne var store, og så skulle jeg spise ind imellem også. I

starten havde jeg meget svært ved at spise alt det mad, men hen ad vejen gik det. Det endte dog med at jeg

fik mine mellemmåltider sammen med hovedmåltiderne, undtagen om morgenen. Jeg fandt aldrig ud af at

udfylde kostdagbogen. Vægttabet var igang fra dag et. Jeg valgte sukker helt fra, og brugte sødemidler i

stedet, ingen alkohol, da det er sukker, spiste den mad jeg skulle, og fik mindre stivelse i form af kartofler og

brød. Tvang mig selv til at spise alt det mad. Vægttabet gik godt, den første uge med et minus på 2,8 kg, det

gav motivation, det virkede jo. Ugen efter minus 2 kg, og sådan gik det jævnt nedad. Ikke en gang stoppede

vægttabet og den 20 august 2014 nåede jeg i mål, minus 36 kg. Jeg var rigtig glad, men var godt træt af alt

det vejen og målen mad, følte ikke jeg lavede andet end stå i køkkenet, når jeg havde fri.

 

Da alle vægtkonsulenter bliver opsagt, går de fleste i samarbejde med Suzy Lena Wengel, som har lavet et

koncept der hedder Sense slank med fornuft. Det lød rigtig godt, der skal man ikke måle og veje hele tiden.

Jeg blev dog nervøs for om jeg så ville tage noget på igen, da jeg nu skal til at spise helt normalt mad, og

have fornuften med. Det skulle prøves, og gik det ikke, måtte jeg jo gå tilbage til den kost jeg havde tabt mig

på. Tog en lille snak med konsulenten, som siger det jo nærmest er sense måden jeg har spist på, dog med

lidt små justeringer. 


Jeg startede op, men havde lidt svært ved det i starten. Var dog indstillet på det skulle lykkedes, da det er

meget nemmere med håndfulde. Jeg fandt ud af hvad problemet var. Mine hænder er for små, så jeg skulle

have store håndfulde. Derudover havde jeg det problem, at jeg var sulten, når jeg kom hjem fra arbejde ved

midnatstid. Jeg tog gerne et knækbrød med ost, det duede ikke i længden. Talte med en anden der er på

sense, og konsulenten. De foreslog jeg gemte en mælkeportion til fyraften, åh det lød godt, jeg elsker skyr

med frugt, men nej sagde konsulenten, det skal være uden frugt. Det er blevet til skyr med smagsgiver, evt

lakridspulver eller vanilje med nøddecrunch på, uhm det er guf. Nu fungerer Sense for mig, og hvor er det

dejligt. På vægtkonsulenterne tog jeg ind imellem selv dessert med når vi skulle spise hos venner. Nu spiser

jeg som alle andre når jeg er i byen og til fest. Drikker vand og lidt vin til maden, alkoholfri øl og kaffe resten

af aftenen og så er det bare op på hesten igen dagen efter.


Mine gevinster ved vægttabet har været gode. Jeg er kommet af med 2 tabletter for blodtrykket, og ned på

halv dosis af anden medicin. Bare dette er en stor gevinst, da jeg har den mening, at medicin ikke er godt,

men kan være et nødvendigt onde. Det er også blevet nemt at stige ind i små biler, cykle, gå på trapper,

førhen trak jeg mig op ved gelænderet. I det hele taget er det blevet nemmere at bevæge sig. 


Alt er dog ikke guld og grønne skove, der er også noget der har været svært. Det har været svært at få alle

vennerne til at indse, at det er en kostomlægning og at det er sådan det skal være fremover. De selv samme

venner var efter mig da jeg var stor. De sagde tit jeg skulle tabe mig, for de ville gerne jeg var her i mange år

endnu. Nu spørger de om jeg skal blive ved med at være så kedelig, fordi jeg ikke vil drikke øl med alkohol

mere. Heldigvis er familien og nogle af vennerne indforstået med det, og synes jeg har gjort det flot. Her til

august har jeg holdt vægten i 3 år, svinger lidt, men selvfølgelig vil den gøre det, en aften i byen kan tydelig

se på vægten, men så er det bare op på hesten igen, med fornuft hatten på. Jeg er stolt af mig selv at det er

lykkedes. Har tit tabt mig på kur, men så er det stille og roligt kommet på igen og mange gange med flere kg.

end der var tabt.


Sense er blevet min nye livsstil, dog med sidespring ved særlige lejligheder. Så er det bare med at lukke

spisekassen og komme op på hesten igen.


På disse billeder har jeg tabt ca. 25 kg, målet var 36 kg, og det blev nået.

Birgit Therkildsen - Sense Hos Birgit, Søndergade 53C+D, 8783 Hornsyld - Mailadresse: hosbirgit@hos-birgit.dk