En dag var der noget om Sense i fjernsynet, og der lå jeg på sofaen med en pose snolder,  men udsendelsen fangede mig. 

Jeg gik på nettet og så lidt mere – men det så besværligt ud – for hvad er en håndfuld salat eller kød og hvilken hånd skulle man tage efter,

når man nu er flere i husstanden. Jeg slog tanken fra mig indtil min seje svigerinde begyndte at fortælle om Birgit og Sense. 

Tina fortalte, hvor let det var og at min madglade mand ikke skulle undvære sit smør eller fløde, når han lavede mad. 

Vi blev enige om, at det skulle vi prøve, for han havde også fået en god mave.

Jeg startede hos Birgit i sommeren 2020 og resultaterne viste sig hurtigt. 

Mit tøj begyndte at sidde løs, jeg fik mere energi og folk begyndte at sige – Har du ikke tabt dig? 

Hver uge kørte jeg til Hornsyld og var spændt på resultatet, for jeg havde sat mig et 5 kilos mål – nye vandrestøvler. 

Dem fik jeg i løbet af efteråret, og de blev brugt flittigt og alt var rosenrødt og jeg nærmede mig mit næste mål – 10 kilo inden jul.
Desværre nåede jeg ikke så langt, da min mand fik konstateret kræft og al fokus ændrede sig, 

så det ikke længere var mad og motion vi koncentrerede os om.

Jeg tog stadig den ugentlige tur til Hornsyld, for her var støtten og fællesskabet også selvom at grammene begyndte at snige sig på igen. 

Der var aldrig en løftet pegefinger eller hårde ord – tværtimod, så støttede alle mig og forstod, at ønskede
manden Is og chips, så var der ikke så meget plads til de sunde ting i indkøbskurven.

Helt galt gik det, da coronaen holdt sit indtog, for nu havde jeg ikke længere støtten
og opbakningen fra mine Sensevenner, og jeg følte mig lidt som Palle alene i verden.
Foråret 2021 blev rigtig hård psykisk, min mand døde, jeg arbejdede hjemmefra,
ingen Hornsyld og ingen lyst til at lave mad eller at spise, så mit tøj krympede og jeg
var slået tilbage til start.

I sommeren 2021 besluttede jeg, at det kunne ikke være rigtig. Jeg begyndte igen at få overskud til at tænke på mig selv og min vægt. 

Så afsted til Hornsyld og ud til Birgit for at få inspiration og luftkrammer bag maskerne – coronaen var her jo stadig. 

Godt nok forsvandt kiloene ikke lige så hurtig som første gang, men lidt har også ret. 

Der var også mange nye ting jeg skulle lære eller tænke over, efter at jeg var blevet single. 

Mange opskrifter er til 2 eller 4 personer og jeg gider ikke at spise det samme til aften og frokost flere dage i træk, 

det med at spise alene var en overvindelse og bare lysten til at lave mad kunne være svær at finde.

Med god hjælp fra mine Sensevenner i Hornsyld går det fremad. 

Jeg er blevet bedre til at spise sund, mit tøj er igen begyndt at hænge løs, energien er på vej tilbage og 

jeg har lige købt et par nye sko og et bælte som et nyt 5 kilos mål. 

Jeg er begyndt at svømme hver onsdag inden vejningen og når de 7.000 skridt næsten hver dag. 

Jeg glæder mig allerede til mit 10 kilos mål – et spaophold med min skønne svigerinde
Tina.