Lakseroulade på salatbund

Den lækre roulade egner sig til både hverdag og fest.

Den kan laves i god tid, inden gæsterne kommer, endda dagen før, bare du sætter den på køl.

 

Tilberedningstid, inkl. ovntid: Cirka 50 minutter

Mængde: 4 personer

 

Det skal du bruge:

Rouladebund:

400 g spinat (frossen eller frisk)

8 æg

2 dl hytteost

Salt og peber

Fyld:

1 løg

1,5 dl skyr (eller for eksempel fraiche 5 %)

4 spsk. flødeost

Salt og peber

200 g gravad laks

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

 

Lav rouladebunden først: Hak spinaten fint (hvis den er frossen, bør den optøs og drænes inden brug), og bland den i en skål med æg, hytteost, salt og peber. 

Rør grundigt sammen, og hæld så spinatmassen ud på en bageplade med bagepapir. Bag den i 30 minutter.

 

Tilbered fyldet ved at hakke løg fint og blande det i en skål med skyr, flødeost, salt og peber.

Skyl salaten og tomaterne. Halver tomaterne, og skær eventuelt salatbladene i mindre stykker.

 

Når bunden er færdigbagt, vender du den og lader den køle af. 

Smør skyrblandingen på bunden, og fordel herefter laksen ovenpå. 

 

Rul sammen til en roulade, og læg rouladen på en bund af salat.

Pynt med tomaterne.

Det bør der ligge på din tallerken

To håndfulde lakseroulade og en-to håndfulde salat.

Sådan er fordelingen efter Sense-tallerkenmodellen

Håndfuld 1+(2):                     Spinat, løg, salat, tomater

Håndfuld 3:                           Hytteost, æg, laks, evt. fiskerogn

Fedt:                                        Flødeost

Mælkedressing:                   Skyr eller fraiche 5 %

Bemærk: Flødeost med en fedtprocent på 18 eller derover tæller som fedtstof.